Hop til hovedindholdet

CA+ | Fagkurser logo

PRINCE2® Agile Practitioner

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 23. marts 2022 kl. 09:00 til fredag d. 25. marts 2022 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 26. februar 2022 kl. 08:00

Sted

emagine - Storkøbenhavn emagine - Storkøbenhavn

PRINCE2® Agile Practitioner

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

PRINCE2® Agile Practitioner inkl. certificering 

På kurset lærer du om de agile metoder og hvordan du anvender disse i et projektmiljø, som anvender PRINCE2. Kurset forbereder dig til at tage PRINCE2 Agile Practitioner eksamen.

Med i prisen er:

  • PRINCE2 Agile selvstudiehæfte inkl. 1 prøveeksamen (på engelsk)
  • PRINCE2 Agile bog
  • Fyldestgørende kursusmateriale, der kan bruges som opslagsværk efter kurset
  • PRINCE2 Agile eksamen (online)
  • Frokost, the og kaffe under kurset

Kursusmål 

  • Forstå formålet med og relevansen af at kombinere PRINCE2 med agile arbejdsmetoder
  • Anvende og tilpasse PRINCE2 principper, processer og ledelsesprodukter til en agil kontekst
  • Kende og forstå, hvordan agile metoder kan anvendes inden for rammerne af et PRINCE2 projekt
  • Kunne evaluere PRINCE2 temaer i projekt fra et agilt perspektiv
  • Blive i stand til at fiksere og flexe de seks præstationsmål i et projekt efter agile principper
  • Forberede PRINCE2 Agile Practitioner eksamen
  • Bestå PRINCE2 Agile Practitioner eksamen

Kursusudbytte
Efter kurset vil du være i stand til at anvende PRINCE2 metoden agilt i et virkeligt projekt. AXELOS påpeger imidlertid, at faktorer som din individuelle erfaring som projektleder, projektets kompleksitet og din organisations understøttelse af PRINCE2 Agile metoden har betydning for, i hvor høj grad du i praksis kan styre PRINCE2 projekter agilt.

Ved bestået eksamen opnår du en PRINCE2 Agile Practitioner certificering.

Deltagerprofil
Du er projektleder og driver projekter efter PRINCE2 metoden eller arbejder med integration af projektledelse med drift. Kurset er ligeledes relevant, hvis du har ansvar for ledelsesrapportering, projektsupport eller programstyring for projekter, der anvender en agil tilgang til leverancer.

Deltagerforudsætninger
Du skal have en certificering i PRINCE2 Foundation, PRINCE2 Agile Foundation eller IPMA (D, C, B eller A), PMP eller CAPM for at tage PRINCE2 Agile eksamen.

Kursusforberedelse 
Ca. 3 uger inden kursusstart vil du modtage en forberedelsespakke inkl. 1 prøveeksamen samt en velkomstmail med praktisk information. Pakken indeholder også en eksamensvoucher.

Vi anbefaler ca. 15-20 timers forberedelse inden kurset.

Undervisningsform
Kurset afholdes over 3 undervisningsdage, alle dage kl. 09:00 til kl. 16:00. Kurset afholdes uden overnatning. 

Du skal være opmærksom på, at der vil være aftenarbejde på kurset. Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset. Undervisningen veksler mellem teori og øvelser i praktisk kombination af PRINCE2 med agile metoder på forskellige projektscenarier i form af prøveeksamener.

Undervisere og sprog
Underviserne bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt, program og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. Kurset afholdes med dansk akkrediteret underviser. Certificering og materialer er på engelsk.

Kursusindhold

  • Konsolidering af PRINCE2 viden og PRINCE2 strukturen i en agil kontekst, primært med udgangspunkt i de syv processer og deres anvendelse igennem projektets livscyklus
  • PRINCE2 principper og temaer samt deres anvendelse i løbet af et projekt perspektiveres i forhold til agile koncepter som Scrum og Kanban
  • Relatere principper, processer og temaer til et projektscenarie
  • PRINCE2 Agile eksamensforberedelse
  • Typiske eksamensspørgsmål relateret til nøgleområder i PRINCE2 Agile manualen
  • Effektiv udnyttelse af eksamenstiden
  • Prøveeksamener og feedback på disse

Eksamen
PRINCE2 Agile eksamen varer 2½ time og består af en case med bilag samt 50 spørgsmål, der hver giver 1 point. Der er mulighed for at opnå 50 point, og du skal opnå 30 point (60%) for at bestå.

Efter endt kursus, kan du booke din eksamen via din eksamensvoucher. Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen, at du har gennemført kurset. Det er ikke muligt at tage eksamen i forlængelse af sidste kursusdag, da Peak Consulting Group ikke kan tilbyde at stille et eksamenslokale til rådighed.

Du kan downloade dit certifikat direkte hos PeopleCert ca. 2 arbejdsdage efter gennemført eksamen.

CA+ udbyder kurset sammen med Peak Consulting Group, som står for kursusdagen i deres lokaler og med deres underviser. Deres undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt-, program- og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. Undervisere og materiale er akkrediteret af eksamensinstituttet.

PRINCE2® tilbydes af Peak Consulting Group, der er akkrediteret træningsorganisation (ATO) hos AXELOS Limited. PRINCE2® er et registreret varemærke tilhørende AXELOS Limited, som anvendes med tilladelse fra AXELOS Limited. Alle rettigheder forbeholdes. 

Betingelser for aflysning, afmelding, flytning og re-eksamen

Aflysning
CA og Peak Consulting forbeholder sig retten til at aflyse kurser, f.eks. grundet manglende tilmeldinger. I de tilfælde vil det fulde kursusbeløb blive refunderet.

Flytning og annullering
Kursustilmeldinger kan annulleres og flyttes, og det fulde beløb refunderes, indtil 30 dage inden startdato. Derefter er tilmeldingen bindende og kursusprisen kan ikke refunderes. Ønsker du i stedet at sende en kollega, kan denne overtage pladsen uden ekstra gebyr, dog skal en eventuel prisdifference betales, såfremt der er forskel på de to kursisters medlemsforhold i CA.

Ved afbud eller udeblivelse fra eksamen tilbydes ikke erstatningseksamen. Flytning af eksamen kan kun ske ved forudgående skriftlig aftale med Peak Consulting og mod et ekstra eksamensgebyr iht. gældende satser.

Re-examen m.v.
Hvis en deltager ikke består og skal tage eksamen igen, kan dette ske ved førstkommende åbne Peak kursus. Priser for re-eksamen:

  • PRINCE2 Foundation ekstra eksamen kr. 3.100
  • PRINCE2 Practitioner, ekstra eksamen kr. 3.500
  • PRINCE2 Agile, ekstra eksamen kr. 3.500


+Kurser med faglig kompetenceudvikling udbydes af CA+ til alle medlemmer af CA karrierepartner & a-kasse.

Se CA's persondatapolitik. CA bruger nemtilmeld.dk til deltagertilmelding og betaling, og der er derfor en databehandleraftale mellem CA og nemtilmeld.dk. Se nemtilmeld.dk's cookie- og privatlivspolitik her.