Hop til hovedindholdet

CA+ | Fagkurser logo

Grafisk facilitering Aflyst


Dato og tid

Onsdag d. 13. januar 2021 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 29. december 2020 kl. 23:00

Sted

CA - Aarhus, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6-8, 8000 Aarhus C CA - Aarhus
Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6-8
8000 Aarhus C

Grafisk facilitering Aflyst

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Grafisk facilitering

Få en grundlæggende introduktion til grafisk facilitering og lær at bruge det i mange forskellige arbejdssituationer. Du bliver fx i stand til at bruge det som værktøj til at skabe en større fælles forståelse i både processer, situationer og i forbindelse med planlægning og strukturering af opgaver.

På dette 1-dags kursus er der særlig fokus på formidling af processer og hvordan man kommer fra ide til en færdig illustration.

Du bliver også udstyret med dit eget personlige startsæt med 6 tuscher, blyant og en tegneblok, så du let kan fortsætte med at tegne og illustrere efter kurset. (Værdi ca. 250 kr.)

Kursusmål

  • Hvad grafisk facilitering kan bruges til og hvorfor et analogt værktøj er anvendeligt i en digital verden
  • Visuel formidling af et budskab, så alle kan forstå, hvad der snakkes om
  • Sådan tegner man mennesker, steder, tale og tekst
  • De mest anvendte symboler og ikoner - opbygning af ikonbank
  • Sådan bygger du en illustration/historie op
  • Fokus på ”fra ide til færdig illustration” og selve processen bag

Kursusudbytte
Det handler ikke om at tegne pænt. Det handler om at omsætte information, skære ind til benet og formidle budskabet klart og præcist.

Du lærer at tegne mennesker, steder, tale og tekst. Desuden lærer du hvordan man illustrerer en proces, hvordan man kommer fra A til B og alle de steps som ligger imellem.

Men du får også

  • Viden om, hvordan du skal bygge en illustration op – hvilken rækkefælge skal man tegne tingene i
  • Et Ikonbibliotek: Du opbygger et ikonbibliotek med 15-20 ikoner, så du altid har nogle af de mest gængse ikoner at hive frem i tegneprocessen
  • Fokus på processen: ”Sådan finder jeg ud af, hvad jeg skal tegne – og får det tegnet”. (Det er nemlig ikke nødvendigvis ”nemt” bare lige at komme på en ide)
  • Konkrete hands on erfaringer gennem øvelser og feedback

Hvad kan du bruge grafisk facilitering til?

  • Brainstorming
  • Idegenerering
  • Visuelt værktøj til at illustrere situationer
  • Storyboard
  • Præsentationer
  • Formidling af komplekst budskab
  • Booste notater og mødereferater
  • Værktøj til at skabe dialog og engagement
  • Storytelling

Deltagerprofil
Kurset er for alle. Hvis du kan holde på en tusch og har lyst til at lære om visuel formidling, så er grafisk facilitering noget for dig. 99,2%ish mener ikke selv at de kan tegne, men det passer ikke. På dette kursus motioneres din tegnemuskel og du vil med sikkerhed have rykket dig langt på den korte tid vi har sammen på kurset.

Undervisningsform
Der udleveres ingen undervisningsmaterialer. Hvorfor? Fordi vi tegner det hele og kommer til at arbejde med mange forskellige teknikker og figurer. Første del af kurset er bygget op med gennemgang af grundteknikkerne, forskellige variationer af figurer, skilte og talebobler. Del to er mere fokuseret på at omsætte de nyerhvervede tegnefærdigheder til noget konkret. Vi laver øvelser, så du lærer at bruge dine nye værktøjer i praksis.

Den sidste del handler desuden om idegenerering, hvor vi gennemgår nogle værktøjer for at komme på ideer og omsætte det til ikoner.

Din underviser
CA+ udbyder kurset sammen med Marianne Pihl, som er selvstændig med Draw the Line. Marianne har over 9 års erfaring med marketing, kommunikation, digitale og sociale medier, målgrupper og salg. Med den baggrund har hun stor erfaring med hvad der virker, og hvordan man får det rigtige budskab frem. Du møder en underviser, som ikke kun har specialiseret sig i visuelt at illustrere processer, referater og virksomheders kernefortællinger, men også udviklet evnen til at lære andre, hvordan de selv får gang i tegnemusklen!

Betingelser for aflysning, afmelding og flytning ved kurser i CA+
Aflysning
CA+ forbeholder sig retten til sammen med leverandøren at aflyse kurser, f.eks. grundet manglende tilmeldinger. I de tilfælde vil det fulde kursusbeløb blive refunderet.

Afmelding, flytning og annullering
Kursustilmeldinger kan annulleres og flyttes, og det fulde beløb refunderes, indtil 30 dage inden startdato. Derefter er tilmeldingen bindende og kursusprisen kan ikke refunderes. Ønsker du i stedet at sende en kollega, kan denne overtage pladsen uden ekstra gebyr, dog skal en eventuel prisdifference betales, såfremt der er forskel på de to kursisters medlemsforhold i CA / CA+.

+Kurser med faglig kompetenceudvikling udbydes af CA+ til alle medlemmer af CA karrierepartner & a-kasse.

Se CA's persondatapolitik. CA bruger nemtilmeld.dk til deltagertilmelding og betaling, og der er derfor en databehandleraftale mellem CA og nemtilmeld.dk. Se nemtilmeld.dk's cookie- og privatlivspolitik her.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >